Betingelser for brug

HANDELSVILKÅR FOR EVENTBILLETTER

(FORBRUGER)

for DINNERBOOKING APS

Disse Handelsvilkår gælder for køb af eventbilletter via hjemmesiderne dinnerbooking.com og dinnerdays.com (herefter kaldet Hjemmesiden).

Der kan købes billet til forskellige arrangementer, som udbydes af forskellige arrangører. Arrangementerne vil være beskrevet nærmere på Hjemmesiden sammen med information om de pågældende arrangører.

I det følgende anvendes “vi”, “os” eller “DinnerBooking” om DinnerBooking ApS, mens “du” og “dig” referer til kunden, som køber billetten.

Handelsvilkårene skal accepteres for at kunne afgive en ordre. Brugen af vores hjemmeside er i øvrigt underlagt vores Betingelser for brug og vores Privatlivspolitik. Disse vilkår har du accepteret særskilt ved benyttelsen af vores hjemmeside og dermed senest samtidig med påbegyndelsen af købsprocessen.

Du kan alene påberåbe dig indholdet i individuelle aftaler og ordrebekræftelser og de oplysninger, der er givet i forbindelse med købet, herunder de priser du accepterer ved afgivelsen af orden.

Kun personer over 18 år med et betalingskort lydende på eget navn kan afgive ordre. Du erklærer ved din ordreafgivelse at være fyldt 18 år.

AFTALEPARTER

DinnerBooking agerer alene som formidler af salget af billetter fra arrangørerne til dig. Det betyder at DinnerBooking kan ikke drages til ansvar for forhold, som vedrører kvaliteten af selve arrangementet. I tilfælde af at arrangøren går konkurs eller vælger at aflyse arrangementet, vil der dog kunne rettes henvendelser til [email protected]

Procedure for køb

Du skal have oprettet en brugerprofil og være logget ind for at kunne afgive en ordre.

For at afgive en ordre skal du først vælge det arrangement, du vil købe billet til, og du skal acceptere disse Handelsvilkår og eventuelle øvrige vilkår.

Derefter åbnes et nyt og sikker vindue, hvor du skal indtaste kortoplysninger.

For at afslutte orden, skal du vælge “gennemfør betaling”.

Der vil automatisk blive fremsendt en e-mail til dig med en kvittering for modtagelse af ordren. Denne kvittering udgør din ordrebekræftelse og indeholder de nødvendige oplysninger for din dokumentation af købet og betalingen.

E-mailen fremsendes til den adresse, du har angivet på din brugerprofil.

Levering og leveringstid

Din ordre ekspederes automatisk straks efter modtagelsen, og billetten leveres elektronisk pr. e-mail umiddelbart herefter sammen med din kvittering for købet, som sendes til den e-mail adresse, du har angivet på din brugerprofil.

OPBEVARING AF INDGÅEDE AFTALER OG SPROG

Vi opbevarer ikke den indgåede aftale efter effektueringen på en sådan måde, at den er tilgængelige for dig efterfølgende. Vi opfordrer derfor til, at du gemmer den modtagne kvittering til eventuel senere brug.

Du vil dog under din brugerprofil på vores hjemmeside kunne se hvilke arrangementer, som du har købt billet til.

Aftalen indgås på dansk.

Priser

Alle prisangivelser på Hjemmesiden er angivet i DKK inklusive 25 % moms og eksklusive eventuelle gebyrer. Den samlede pris, der skal betales, inklusive håndteringsgebyrer og transaktionsgebyrer ved betaling med betalingskort mv. (kortgebyrer), opgøres og fremgår i forbindelse med præsentation af varen eller ydelsen, hvor dette er muligt. Den samlede pris, du skal betale, opgøres og oplyses endvidere inden afslutning og gennemførelse af købet.

Håndteringsgebyret tillægges prisen inden betaling og gennemførelse af købet. Medmindre andet er angivet er håndteringsgebyret, dermed indeholdt i den pris, der oplyses inden købet gennemføres.

Prisen tillægges udover håndteringsgebyret et transaktionsgebyr for gennemførelse af betalingen, jf. nedenfor.

Betalingsvilkår

Betaling skal ske online ved brug af Dankort, Visa/Dankort, MasterCard eller Visa. Betalingen opkræves i danske kroner, og der pålægges et transaktionsgebyr.

Hvis du betaler med Dankort eller Visa Dankort er transaktionsgebyret DKK 1,39 pr. order. For MasterCard eller Visa udstedet i Danmark er transaktionsgebyret 1,25% af billetværdien plus administrationsgebyr dog mindst DKK 0,70. Hvis MasterCard eller Visa er udstedet i udlandet er transktionsgebyret 1,90% dog mindst DKK 1,95.

Gebyrets størrelse oplyses overfor dig på betalingssiden inden betalingstransaktionen igangsættes.

Betalingsoplysninger skal indtastes ved ordreafgivelse. Betalingen effektueres straks samtidig med leveringen af billetten. Der vil aldrig kunne trækkes et større beløb fra din konto, end du har godkendt ved købet.

Vi benytter et betalingssystem, som er godkendt af EPAY. Al datakommunikation under købet, herunder kundedata, ordredata og betalingsdata, foregår via en krypteret SSL forbindelse. Dette sikre, at uvedkommende ikke kan se de data, der udveksles.

Når SSL krypteringen er aktiveret, vises en hængelås nederst på siden i de fleste browsere.

Vi registrerer eller opbevarer ikke dine betalingskort- og kontooplysninger.

INGEN FORTRYDELSESRET

Du har ingen fortrydelsesret på billetter.

Det følger af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, nr. 12 at den almindelige 14-dages fortrydelsesret i forbindelse med fjernsalg ikke gælder for tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres.

Det betyder, at når du har modtaget din kvittering og billet, kan du ikke træde tilbage fra købet og kræve købesummen refunderet.

FORHOLD VEDRØRENDE BRUG AF BILLETTEN

Billetten giver adgang til det arrangement, som er angivet på den. Medmindre andet fremgår, gælder billetten for én person.

Billetten er ikke personlig, og kan frit overdrages til andre, f.eks. som gave. Du skal dog være opmærksom på at i henhold til “Lov om videresalg# af billetter til kultur- og idrætsarrangementer” er det ikke tilladt at videresælge billetter til et højere beløb, end de er erhvervet for, medmindre andet er aftalt med arrangøren.

Du må naturligvis printe og kopiere din billet med henblik på fremvisning ved arrangementet. Du må dog ikke reproducere billetten eller noget af dens indhold med henblik på produktion af falske billetter o.l.

Derudover gør vi opmærksom på, at alle immaterielle rettigheder til materiale du modtager fra DinnerBooking, inkl. deri indeholdte designs og varemærker, tilhører DinnerBooking eller eventuelt arrangøren.

Betingelser

DinnerBooking kan ikke drages til ansvar for forhold, som vedrører kvaliteten af selve arrangementet. I tilfælde af at arrangøren går konkurs eller vælger at aflyse arrangementet, vil der dog kunne rettes henvendelser til [email protected]

Der tages forbehold for trykfejl og andre fejl i beskrivelserne af arrangementerne, herunder i prisangivelsen.

Derudover tages forbehold for udsolgte arrangementer, og DinnerBooking forbeholder sig retten til uden yderligere varsel at annullere udstedte billetter mod tilbagebetaling af købesummen, inkl. gebyrer.

Det er dit eget ansvar at gøre dig bekendt med arrangørens vilkår for adgang til og/eller deltagelse i arrangementet, f.eks. kan der være begrænsninger i hvilke effekter som må medbringes til arrangementet.

KLAGER OVER FEJL OG MANGLER

Dansk rets almindelige regler finder anvendelse, hvor andet ikke er fastsat i disse salgs- og leveringsbetingelser.

Hvis du har klager over fejl ved DinnerBooking’s ydelse, f.eks. hvis du ikke har modtaget det, du har bestilt, eller du har modtaget noget forkert, skal du kontakte os herom inden for rimelig tid efter du har opdaget fejlen.

Reklamation kan fremsendes til os på adressen:

DinnerBooking ApS
Amagerbrogade 86, 1
2300 Copenhagen S
Denmark

På e-mail:  [email protected]

Eller indtelefoneres på tlf.:  +45 32 55 50 48

Hvis du har klager over arrangementet, skal du henvende dig direkte til arrangøren. DinnerBooking hæfter ikke herfor.

Klagebehandling

Hvis vi ikke sammen kan finde en tilfredsstillende løsning på en reklamation, du har fremsat i forbindelse med dit køb, eller øvrige forhold du har klaget over til os, kan du klage til Forbrugerklagenævnet, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det koster 160 kr. at klage til Forbrugerklagenævnet. Du får pengene tilbage, hvis du får medhold i din klage.

De nærmere vilkår og betingelser for at klage og fremgangsmåden kan ses på www.kfst.dk. Klage kan indgives online på www.forbrug.dk.

Cookies

Websitet anvender ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Læs mere om cookies og håndtering af dem på http://minecookies.org/cookiehandtering/

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:

admob.com
adsensecustomsearchads.com
adwords.com
doubleclick.net
google.dk
googleadservices.com
googleapis.com
googlesyndication.com
googletagmanager.com
googletagservices.com
googletraveladservices.com
googleusercontent.com
google-analytics.com
gstatic.com
urchin.com
youtube.com
ytimg.com

Vi bruger cookies til:

  • Teknisk funktionalitet så vi kan huske dine præferencer.
  • Måling af besøgende på hjemmesiden, så dette kan dokumenteres over for b.la. annoncører.
  • Indsamling af adfærdsbaseret data, så vi kan vise relevante annoncer.

BEHANDLING AF PERSONDATA

For at kunne gennemføre din bestilling, er det nødvendigt at registrere visse personoplysninger om dig. Disse oplysninger er navn, adresse, e-mail adresse og telefonnummer. Vi anvender alene oplysningerne til gennemførelse af købet. Du accepterer dog, at vi kan anvende oplysningerne i anonymiseret form til statistiske formål.

Hvis du har en brugerprofil og det anvendes under købet andre personoplysninger kan registreres og behandles. Behandling af personoplysninger i sådanne omstændigheder er efterfulgt af reglerne i vores Beskyttelse af persondata, som er at finde her. Vores fortrolighedspolitik du allerede har accepteret ved at oprette brugerprofil.

Kontakt og virksomhedsoplysninger

Du har mulighed for at kontakte vores Kundeservice på.

Phone: +45 32 55 50 48
Email: [email protected]

Åbningstiderne for Kundeservice er:
Mandag – fredag 9:00 – 16:30

Du vil altid kunne få en kompetent rådgivning og afklaret eventuelle spørgsmål.

DinnerBooking’s fulde virksomhedsnavn, fysiske adresse og øvrige kontaktoplysning er:

MiljøvenligpakningDinnerBooking ApS
Amagerbrogade 86, 1. floor
2300 Copenhagen S
Denmark
CVRNo: 29008450

Tel: +45 32 55 50 48
Email: [email protected]