ANKER

Foto: Anker
DinnerDays på

Restaurant Anker ApS
210.00 DKK + gebyr

Menu

I forbindelse med DinnerDays i februar tilbyder Anker følgende menu:

Forret

  • Cremet hummersuppe serveret m/fiske souffle, variation af jordskokker, dild og grøn olie

Hovedret

  • Langtidsstegt kalvefilet serveret m/variation af selleri, skorzonerrødder, kartoffelterrine og rødvins sauce

Dessert

  • Mazarinkage serveret m/pisket vanilie creme fraiche og variation af brombær 

DinnerDays menu 210,- (+ billetgebyr) pr. person

Tilkøb: pr. person

  • Snacks & Moet Champagne ved ankomst kr. 99,- .
  • Vin- eller saftmenu tilpasset Dinnerdaysmenuen – 3 gl. kr. 179,-
  • Ostetallerken bestående af 3 slags oste m.surt, salt og sprødt kr. 99,- 
  • Kaffe & 3 slags sødt kr. 69,- 

 

Menuen til DinnerDays er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter.

Restaurant Anker ApS

Fiskerivej 12 8000 Aarhus C

Om Restaurant Anker ApS

På Fiskerivej 12 i træskibshavnen i Aarhus ligger Restaurant Anker. Mellem lystbåde, kuttere og bølgeskvulp. En fransk inspireret perle af en restaurant, som dog ikke har i sinde at tage sig selv alt for højtideligt. Her finder du hverken strittende lillefingre eller tjenere med næsen i sky, men et dedikeret personaleteam, der kredser om den gode madoplevelse.

 

Fisk og Fransk

Ejerne af spisestedet er fimaet Smag og Slægt, som foruden Anker også står bag succeserne Den Lille Kro, der serverer dansk mad, og Martino, som laver italiensk. Med Anker kan de nu også tilføje det franske køkken til deres repertoir.

Hos Anker formår de at kombinere alt det gode fra de danske farvande med sublim fransk madlavningningskunst. Med adresse i første parket til vandet, har Anker mulighed for at hente fiskene hos havnens lokale fiskehandlere, som netop har hevet dem op fra dybet. Kom og spis dig mæt i dagens fangst og mærk duften af saltvand.

Ved siden af de havinspirerede anretninger kan du også nyde et væld af franske delikatesser. Menukortet byder blandt andet på stegt foie gras, snegle i hvidløgssmør og spinat gratin og tournedos rossini med trøffelsauce og tilbehør.

 

Til hverdag og fest

Ankers dedikerede besætning går højt op i, at deres kunder får en oplevelse fuld af god smag og god betjening. Her finder du ingen himlende øjne over, at det kniber med den franske accent, for en tallerken, der bugner af moules frites, smager nøjagtig lige så godt, selvom man udtaler s’erne.

Restaurant Anker er stedet, hvor du både kan komme og få en smagfuld frokost eller nyde en middag med gode venner. Bygningen rummer plads til hele 150 gæster, hvilket giver Anker mulighed for at være rammen om de mere skelsættende begivenheder i dit liv. Skal du giftes, fejres eller døbes, er Ankers rummelige lokaler det perfekte sted at skabe minder.

Selve bygningens konstruktion har hentet inspiration fra flere ender af landet. Tanken er at kombinere de ikoniske røde pakhuse i Skagen med Bornholmsk røgeri. Kombinationen af træ og den brede skorsten efterlader et helhedsindtryk, som er tro mod sine omgivelser. Et maritimt havnemiljø med liv og klukkende havvand.

 

Med en udsigt over havnen og det blå ocean byder Anker velkommen til en sublim madoplevelse, der uden tvivl vil fæstne sig i dig som et anker.


Restauranter i AarhusFr 8.Lø 9.Sø 10.Ma 11.Ti 12.On 13.To 14.Fr 15.Lø 16.Sø 17.
ANKER
Café Faust
Den Lille Kro
Fedet
Frederiksgade 42
Gäst
Globen Flakket
Hantwerk/Bistro Goulu
Madklubben Aarhus
Marselisborg Havnekro
MASH Aarhus – 400 kr.
Restaurant ET
Restaurant Martino
Retour Aarhus
Skovmøllen
Spiselauget
Unico
Vestergade 51

Få besked som den første, når der er nye billetter.