Fiskerivej 12
8000 Aarhus C Vis på kort

210 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Menu

DinnerDays menu på Anker

Forret

  • Citron gravad hvidfisk med rygeost-creme, saltede agurker og urter

Hovedret

  • Helstegt oksemørbrad med variation af jordskokker, syltede løg og trøffel sauce

Dessert

  • Mørk chokolade brownie med hindbærsorbet og saltet karamel


Pris 210,- pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Menuen til DinnerDays er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter

Om Restaurant Anker

På Fiskerivej 12 i træskibshavnen i Aarhus ligger Restaurant Anker. Mellem lystbåde, kuttere og bølgeskvulp. En fransk inspireret perle af en restaurant, som dog ikke har i sinde at tage sig selv alt for højtideligt. Her finder du hverken strittende lillefingre eller tjenere med næsen i sky, men et dedikeret personaleteam, der kredser om den gode madoplevelse.

 

Fisk og Fransk

Ejerne af spisestedet er fimaet Smag og Slægt, som foruden Anker også står bag succeserne Den Lille Kro, der serverer dansk mad, og Martino, som laver italiensk. Med Anker kan de nu også tilføje det franske køkken til deres repertoir.

Hos Anker formår de at kombinere alt det gode fra de danske farvande med sublim fransk madlavningningskunst. Med adresse i første parket til vandet, har Anker mulighed for at hente fiskene hos havnens lokale fiskehandlere, som netop har hevet dem op fra dybet. Kom og spis dig mæt i dagens fangst og mærk duften af saltvand.

Ved siden af de havinspirerede anretninger kan du også nyde et væld af franske delikatesser.

 

Til hverdag og fest

Ankers dedikerede besætning går højt op i, at deres kunder får en oplevelse fuld af god smag og god betjening. Her finder du ingen himlende øjne over, at det kniber med den franske accent, for en tallerken, der bugner af moules frites, smager nøjagtig lige så godt, selvom man udtaler s’erne.

Restaurant Anker er stedet, hvor du både kan komme og få en smagfuld frokost eller nyde en middag med gode venner. Bygningen rummer plads til hele 150 gæster, hvilket giver Anker mulighed for at være rammen om de mere skelsættende begivenheder i dit liv. Skal du giftes, fejres eller døbes, er Ankers rummelige lokaler det perfekte sted at skabe minder.

 

Bygning inspireret af Skagen

Selve bygningens konstruktion har hentet inspiration fra flere ender af landet. Tanken er at kombinere de ikoniske røde pakhuse i Skagen med Bornholmsk røgeri. Kombinationen af træ og den brede skorsten efterlader et helhedsindtryk, som er tro mod sine omgivelser. Et maritimt havnemiljø med liv og klukkende havvand.

 

En del af Smag & Slægt

Smag & Slægt er navnet på selskabet, som står bag Restaurant Martino, Den Lille Kro, Restaurant Anker, Marselisborg Havnekro og Restaurant MAST. Restauranterne er drevet af familien Schultz, og hvert spisested har sit eget individuelle koncept, men alle nærer de samme passion for faget. Familie, sammenhold og stor arbejdsglæde er nogle af de bærende værdier hos familien Schultz. Det er nemlig netop disse værdier, der skaber fundamentet for de bedste restaurantoplevelser.

 

Med en udsigt over havnen og det blå ocean byder Anker velkommen til en sublim madoplevelse, der uden tvivl vil fæstne sig i dig som et anker.

luk

#dinnerdays