Tueager 5
8200 Aarhus N Vis på kort

210 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Menu

DinnerDays menu på Restaurant APART

Forret

  • Tatar af okse med røget mayonnaise, tørret tomat og ristet malt

Hovedret

  • Bagt torsk med grillet løg, boghvede og skummende muslingesauce med løvstikke

Dessert

  • Hvid chokoladeis med ristede hasselnødder og frisk pære


Pris 210,- pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Menuen til DinnerDays er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter

Om Restaurant APART

På Tueager 5 i Aarhus N ligger det nye og eksklusive Hotel GUESTapart Aarhus. Foruden bløde senge, mødefaciliteter, fitness og velvære er stedet også indehaver af en restaurant med fokus på økologi og bæredygtighed.

 

Oplevelser serveret på en tallerken

Hos Restaurant APART er smag og æstetik i højsædet. Her tror de på, at man spiser med øjnene såvel som med munden, hvilket afspejler sig i hver en kreativ fortolkning på menukortet retter. Restaurant APART kan meget mere end bare at mætte sultne munde – De serverer rendyrkede oplevelser på en tallerken.

Fokus på bæredygtighed og økologi

Med fokus på bæredygtighed og økologi er det sæsonens råvarer, som dikterer menuen. Området omkring Aarhus rummer masser af frodig natur, og her samler kokkene selv deres svampe, urter og bær, som skal bruges i den specifikke ret.

Helt overordnet har stedet et bredt fokus på at benytte de lokale leverandører, som kræser for de gode værdier som dyrevelfærd og miljøet. Udover det, som kokkene selv indsamler, er grøntsagerne leveret fra Sommergrønt i Hadsten, kødet er fra Rævhede, og al den fisk, som Restaurant APART serverer, er bæredygtigt linefanget.

Til den søde tand skaber husets egen konditor bagværk i højeste klasse, smukke og smagfulde desserter og hjemmelavede Petit Four af bedste kvalitet.

Deres a la carte menu er bygget op om 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter, samt vegetariske alternativer hertil, og hver sæson skabes en 3-retters menu til 333 kr., som passer til årstiden.

Et sted for alle

Indretningen er holdt i et stilsikkert spor, hvor nordisk minimalisme møder grønne planter og lækkert interiør. Væggene fremstår rå i deres pudsede grå industrilook, som brydes op af den karrygule nuance på stolene og de dekorative planteplaneter designet af Kaya Skytte.

Hele rummet emmer af hygge og nærvær, og stedets passionerede personaleteam sætter prikken over i’et på din aften.

Restaurant APART er en bærende del af GUESTapart, men spisestedet er åbent for alle, som hungrer efter en enestående restaurantoplevelse, som kæler for alle dine sanser. Og har aftenen været lidt for sjov til, at du kan tage bilen hjem, så er en varm seng kun få skridt væk. Her er kvalitet og eksklusive rammer tilgængeligt for alle.

 

Morgen, middag og aften

Hos Restaurant APART kan du nyde alle dine måltider i løbet af dagen. Der er åbent fra 6.30 – 21.00 i hverdagene og fra 7.00 – 21.00 i weekenden. Morgenmadsbuffet serveres mellem 6.30 – 10.00 mandag-fredag og 7.00 – 11.00 lørdag-søndag.

luk

#dinnerdays