Vintapperstræde 10
5000 Odense C Vis på kort

400 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Menu

DinnerDays menu på Vår 

Forret

  • Ceviche af hellefisk, Citrus emulsion
    Glaskål, syltede grønne jordbær, grillet kål, blåmuslinger og dild

Hovedret

  • Oksefillet fra Dallund Slot, beder, kålrabi, kartoffel pure
    Trøffel og skysauce med lidt mere trøffel

Dessert

  • Youghurt, jernurt og havesyre
    Æbler og karameliseret hvid chokolade

 

Pris 400,- pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst her. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter.

Om Restaurant Vår

Restaurant Vår åbnede midt maj i Vintapperstræde i centrum af Odense. Her er der fokus på bæredygtighed, lokale råvarer og naturligvis velsmag.

Bæredygtighed & lokale råvarer

På restaurant Vår vil du udelukkende kunne opleve retter, der er kreeret af gode og sunde råvarer, som primært er hentet fra lokalområdet. Kød og grønt leveres fra små gårde på Fyn, hvor markerne er dyrket økologisk eller biodynamisk, og hvor dyrene trives i deres naturlige omgivelser. Er der fisk på tallerkenen, så er det ligeledes fra leverandører, der går op i bæredygtighed.

Friske forårsfornemmelser

Vår er smagen af forår og friske grønne råvarer. Maden har rødder i det nordiske køkken, dog uden at det bliver dogmatisk. Det vigtigste er som sagt bæredygtigheden samt at frembringe de bedste smage i hver enkelt råvare.

Økologiske og biodynamiske vine

Det er ikke blot maden, der er bæredygtig og økologisk. På vinsiden kan du blive forkælet med vine fra mindre importører, der har brugt tid og kræfter på at finde vine, der afspejler terroir og er fremstillet naturligt - Det vil sige, at de er fremstillet uden brug af kulturgær og unødvendige tilsætningsstoffer.

Frokost og aften

Restaurant Vår har åbent til aften onsdag til lørdag samt til frokost torsdag til lørdag. Menuen skifter i takt med sæsonens udvalg, så det altid er årstidens bedste og mest friske råvarer, der havner på din tallerken.

Her er intet a la carte kort, men derimod mulighed for at vælge enten en 7 eller 10 retters menu til aften samt en 4 retters menu til frokost.

Manden bag

Manden bag Restaurant Vår er Odense-drengen Jacob Burmølle-Jensen, der også står bag den populære og anmelderroste restaurant Naert i København. Naert modtog bl.a. fem stjerner i både Berlingske og Politiken, så der er god grund til også at have høje forventninger til Jacobs nye Odense-restaurant,Vår.

luk

#dinnerdays