20A

20a
210.00 DKK + gebyr

Menu

I forbindelse med DinnerDays i oktober tilbyder 20a følgende menu: 

Forret

  • Fem variationer af charcuteri på delebrædder
    (Alt fra kantarelpølse fra Rhône-Alpes til dansk krondyrpølse med fennikel fra Klosterhedens vildt, vildsvinepaté, anderilette mf.)

Hovedret 

  • Dagens ret*

Dessert 

  • Crumble med vaniljesyltede æbler og crème Chantilly

DinnerDays menu 210,- (+ billetgebyr) pr. person 
OBS: Restauranten tilbyder vegetarmenu. Ønskes dette, bedes det skrives i kommentarfeltet ved bookingen.

HOVEDRET*
Mandag d. 14/10
Sennepsstegt gris med kartoffelkompot, savoykål og skysauce trukket med estragon

Tirsdag d. 15/10
Unghanebryst med flødekartofler, romaine a la ”cæsar” og sherrysauce

Onsdag d. 16/10
Langtidsstegt dansk kalv med pastinakker, spinat, ristede nødder og kalvesky

Torsdag d. 17/10
Yoghurtmarineret lam med hummus, sprøde salater, urtedressing, harissa og fladbrød

Fredag d. 18/10
Kornfodret okse, pommes dauphinoise med trøffel, hjertesalat i urtevinaigrette og madagascarpebersauce

Lørdag d. 19/10
Confiteret andelår, variationer af græskar og skysauce skilt med brunet salviesmør

Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst her. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter.

20a

Ravnsborggade 20a 2200 København N

Booking ikke åben endnu

Om 20a

Restaurant 20a er beliggende på Ravnsborggade på indre Nørrebro, og her kan du se frem til et hyggeligt spisested med franske undertoner. Med en simpel indretning og en hyggelig stemning er 20a det ideelle sted for en god middag med venner og familie.

Fransk inspireret

På restaurant 20a har de en forkærlighed for det franske køkken og de franske vine uden at være dogmatiske. De dedikerer ikke sig selv til ét enkelt land, men henter inspiration i mange forskellige lande og køkkener.

Menuen

Konceptet er simpelt: Hos 20a kan du nyde dagens ret, lavet med kærlighed og af sæsonens bedste råvarer. Spis i restauranten for 135,- eller tag det med hjem for blot 90,-. Dagens ret skifter – som navnet antyder – dagligt, og du kan altid finde en opdateret liste over ugens forskellige retter, på 20a’s hjemmeside.

Udover dagens ret kan du desuden altid vælge mellem en forret, en fiskeret og en dessert, der skifter hver torsdag. Der er også altid lækker charcuteri og ost på menuen. De skønne oste og charcuteri køber 20a af Le Gourmand på Værnedamsvej, der selv henter det hjem fra det franske.

Kort over Frankrig

Hvis du ikke lige kan huske, hvor de franske vindistrikter ligger – eller hvis du nu lige skal vise veninden, hvor du skal på ferie næste gang, så bare læn hovedet tilbage og kig op i loftet. Det er nemlig ét stort kort over Frankrig.

Behagelig atmosfære

Restauranten er indrettet med mørke trægulve, mørke træborde og enkle sorte metalstole. Der er retro kridttavler på væggene og gamle vinkasser en masse, der fungerer som små hylder med lys, bøger og vine. Franske pølser pryder væggen bag baren og på bordene står stearinlys og orange porcelænskrukker med service. Indretningen medvirker til at skabe en intim og behagelig atmosfære, der, kombineret god betjening, skaber en unik stemningen, som er både munter, jovial og hyggelig.

Få besked som den første, når der er nye billetter.