Nyhavn 21
1051 København K Vis på kort

210 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Menu

DinnerDays menu på Cap Horn

Forret

  • MOULES MARINIERES
    Hvidvinsdampede blåmuslinger vendt i timian, forårsløg, gulerødder, hvidløg, fløde og friskhakket persille. Serveres med surdejsbrød. 

Hovedret

  • RØDSPÆTTE
    Rødspætte serveres med kartofler, citron, smørsauce og dild.

Dessert

  • CHOKOLADE
    Chokoladepralin og chokolademousse lavet med mørk belgisk chokolade. Serveres med sæsonens friske bær.


Pris 210,- pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)

Menuen til DinnerDays er fast. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter

Om Cap Horn

Træder du et godt stykke hen ad Nyhavns brostensbelagte kaj, vil du ikke kunne undgå at støde på Cap Horn. Nyd god mad med udsigt til smukke træskibe, hav og farverige bygninger fra husets terrasse.

 

Kulturel støbeske

Nyhavn er kendt for sit pulserende liv, og den charmerende adresse er et attraktivt udflugtsmål for både turister og københavnere. Du har ikke set København rigtigt, før du har set Nyhavn. Denne destination er kultur serveret i sin reneste form. Hver en bygning, hver en båd, hvert et sted og hvert et hjørne gemmer på en historie, der er lige så farverig som de huse, der spejler sig i vandoverfladen. Cap Horn ligger i en gammel bygning, som før i tiden var tilholdssted for tørstige søfolk og letlevende damer. I dag er løssluppenheden erstattet med en øget bevidsthed omkring økologi og kvalitet med omtanke for vores klima.

 

Økologi og omtanke

Bag komfurets flammende blus knokler kokkene dagligt for at tilberede, kreere og servere mad helt fra bunden. Hos Cap Horn går de højt op i, at kvaliteten er i top. Menukortets retter følger sæsonens udbud af frugt og grønt, så råvarerne altid er så friske, som de overhovedet kan blive. Økologi er i højsædet i alle henseender – både når det gælder grøntsager, kød, kaffe, te og øl.

 

En Tholstrup-restaurant med stort format

Cap Horn er ejet af restauratørfamilien Tholstrup, som administrerer i alt ni restauranter i København. Heriblandt Huks Fluks, Bøf & Ost, Peder Oxe og Simple Raw på Gråbrødretorv og Nyhavns Færgekro og Kompasset i Nyhavn. Tholstrups ni restauranter kan alle karakteriseres ved deres passion for god kvalitet, kærligheden til at benytte årstidens bedste råvarer og sidst, men ikke mindst den dybe respekt for værdien i at nyde et måltid sammen med andre mennesker. Denne ånd til du derfor også kunne mærke, når du sætter dig til bords hos Cap Horn.

luk

#dinnerdays