Restaurant Frihavn

Restaurant Frihavn
210.00 DKK + gebyr

Menu

I forbindelse med DinnerDays i oktober tilbyder Restaurant Frihavn følgende menu: 

3 stk. mindre smørrebrød plus dessert.

Nr. 1

  • Håndpillede rejer – Syltede tomater – Paprika

Nr. 2

  • Rørt Tatar – Cognac – Kapers – Æggeblomme

Nr. 3

  • ”Roastbeef”

Dessert

  • Gammeldags Æblekage

 

DinnerDays menu 210,- (+ billetgebyr) pr. person 

Tilvalg:

  • Vin menu 3 gl./ kr. 250,-
  • Øl menu 3 gl./ kr.150,-
  • Frihavn Spritz / kr. 60,-
  • kaffe + sødt / kr. 65,- 

Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst her. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter.

Restaurant Frihavn

Amerika Plads 28 2100 København Ø

Om Restaurant Frihavn

Den tidligere Frihavnens station i Nordhavn fyldes med en liflig duft af mad, når Restaurant Frihavn fyrer op i komfuret.

 

En historisk oase

Restaurant Frihavn har adresse på Amerika Plads i det blomstrende kvarter i Nordhavn, hvor både beliggenhed og lokalerne har en historie, der er værd at fortælle. Det var fra denne havnefront, at de store passagerskibe fragtede danske udvandrere over Atlanten til New York. Men selvom beliggenheden drager paralleller til udlængsel, er Restaurant Frihavn lig med nostalgi og hjemstavn.

Selve restauranten finder du i den ikoniske stationsbygning tegnet af den danske arkitekt Heinrich Wenck. Den blev opført i 1895 og står endnu smukt med bindingsværk, et lille tårn og sprossede vinduer. Restaurant Frihavn danner rammen om et af byens bedste åndehuller.

 

Kongerigets store klassikere

Nostalgien afspejler alle afkroge af restauranten fra inderst til yderst. Lad hverdagens stress og kaotiske tilstande gå op i røg, når du lader sig synke ned i en af Børge Mogensens designklassikere for at blive vartet op for en stund. Det er en kunst at gøre noget så simpelt som en frikadelle til en særegen madoplevelse. At tage patent på allemandseje. Hos Restaurant Frihavn forstår de at servere et godt dansk måltid tilberedt af husets dygtige og dedikerede kokke.

Smag på kongerigets klassikere; et stykke med sild, cremet hønsesalat, stjerneskuddet og mange andre kærkomne anretninger. Her vægtes en jordnær holdning lige så højt som gennemført perfektionisme. Alt lige fra råvarer, tilberedning, personale, drikkevarer og indretning sidder lige i øjet hver gang.

 

Erfaren chefkok ved roret

Bag Restaurant Frihavn står Jakob Genet Mastek, hvis CV byder på lidt af hvert. Den dygtige chefkok har lagt efternavn og håndværk til søsterrestauranten på naboadressen. Jakob Mastek er også ejer af cateringvirksomheden Eat Event, som står for driften af kantiner og frokostordninger i København. Ydermere har han også en lang historie indenfor modebranchen – blandt andet som marketingdirektør for Converse. Det er efterhånden en rum tid siden, at han skiftede påklædningen ud med den gastronomiske scene til stor glæde for Nordhavns byliv.

Få besked som den første, når der er nye billetter.