Bossa Nova

Bossa Nova
210.00 DKK + gebyr

Menu

I forbindelse med DinnerDays i oktober tilbyder Bossa Nova følgende menu:

Forret

  • Skindstegt multe. Hertil jordskokkecreme, sprødt efterårsgrønt og citrus

Hovedret 

  • Ølbraiseret og sprødstegt grisebasse. Smørkogt selleri, karamelliserede løg. Smagfulde portobello og Bossas grove kartoffelmos

Dessert 

  • Blommetrifli med rom og brændt hvid chokolade, creme double samt brændt marengs

DinnerDays menu 210,- (+ billetgebyr) pr. person 

Tilvalg:

- Pacheca Superior Branco 2017, Viosinho og Moscatel Galego. Portugal
- Vadio Tinto 2015. 100% Baga. Portugal
- Pacheca Tawny Port 10 years. Portugal

  • 2 glas/ kr.130,- 
  • 3 glas/ kr.170,- 

 

Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst her. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du selv kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, INDEN du køber billetter.

Bossa Nova

Havnen 33 4600 Køge

Om Bossa Nova

På Køge Havn er de vilde med kombinationen af brasiliansk folkemusik og jazz. Bossa Nova er stedet, hvor det svinger – bare ikke i kvalitet.

 

Når hygge møder Samba

Når du træder ind ad døren til det gule hus på havnen, bliver du med det samme mødt af en stemning, der har aner fjernt fra nordens kolde sus. Her er en oplevelse for alle sanser. Hyggelige omgivelser og smukt interiør. Bløde toner der leder tankerne hen på gyngende hofter, smukke farver og en hyldest til livet. Så er der duften. En duft af krydderier og varmen fra en spruttende pande. Og smagen skal du se frem til. Tag med på en rejse til Rios rytmiske toner, når Bossa Nova slår dørene op til deres restaurant, som oser langt væk af liv, musik og glæde til livet og hinanden.

 

Kvalitetsråvarer i højsædet

Hos Bossa Nova er de pjattede med råvarer, der faktisk smager af noget, og som har en historie. Kvalitetsråvarer går nemlig forud for et ordentligt produkt, og du som gæst fortjener intet mindre end det bedste af det bedste.

Restauranten styres af kok og restaurantchef Jesper Braunstein og kæresten Christina Shipley. Sammen udgør de et godt team, når det drejer sig om at servere en restaurantoplevelse, der virkelig sætter sig i folk. Med dedikation og masser af faglig stolthed formår de og deres dygtige medarbejdere at kokkerere, anrette og servere egne livretter for dig og dit selskab.

 

Velsmagende livretter i voksenportion

Til frokost kan du nyde et væld af skønne retter. Kortet byder på velkendte retter som pariserbøf, tatar og varmrøget laks – alt sammen serveret i voksenportioner, og så ovenikøbet til overkommelige priser.

Ligesom til frokost har aftenkortet ligeledes også fokus på kærlighed til mad. Nogle af retterne går igen i aftenmenuen, mens andre er blevet skiftet ud med aftenens bud på din måske nye livret. Er du vegetar, er der ligeledes også flere retter for dig både til frokost og aften.

Få besked som den første, når der er nye billetter.